Fashion Accelerator
Gribskovvej 4
2100 Kbh Ø
T/ 3010 8080
E/ pk@vhhr.dk

 

Cases

By Groth

bygroth

Nu er kollektionen et strategisk redskab

"Selvom vi har været i branchen gennem mange år, kunne vi alligevel se muligheder i Fashion Accelerator – blandt andet for at udvikle vores forretningsmodel. Så vi gik i gang. Og vi er rigtigt glade for vores mentor, Jonas Hemmingsen, som giver en nuanceret og konstruktiv feedback. Samtalerne sætter gang i nye ideer og aktiviteter. Både store og små ting som er vigtige for os, og som vi kan udvikle videre på.  Han sætter os i kontakt med relevante personer, som vi kan sparre videre med.

Vi deltager også i de events som er relevante for os. Her var Master Class om Fashion Merchandising yderst relevant. Barbara Kramer og Oberon Sinclair-Carin gav os vigtige input og konstruktiv feedback. Blandt andet har det inspireret os til at arbejde med vores kollektion som et strategisk redskab. Ved at gå fra tre til fire leveringer pr. sæson kan vi fremme et likviditetsflow, hvilket er yderst vigtigt.

Samtidig har vi nu mere fokus på helheden i kollektionen og arbejder med fire kategorier: basisvarer, kernevarer, profilvarer og showpieces. Vi kører en stram økonomistyring, og her var workshoppen om strategi og finansiering meget aktuel for os. Den personlige sparring med Deloitte gav os en professionel vurdering af, at vi gør det rigtige.

Fashion Accelerator har bestemt givet os nye muligheder. Vi er også indstillet på, at det kræver meget arbejde og engagement af os selv."

Marianne Skovgaard, direktør, By Groth

 

Venus de Milo

Venus de Milo

Fantastisk at have en sparringspartner

"Jeg var ikke i tvivl om at søge, da jeg hørte om Fashion Accelerator. Virksomheden og vores brand, Venus de Milo, har et stærkt designkoncept. Men vores vækstambitioner kræver mere viden om økonomi, processer og struktur. Det er fantastisk at have en sparringspartner på de områder

Små designvirksomheder må gerne være både visionære og målsøgende. Fashion Accelerator-forløbet har gjort os stærkere gennem rådgivningen og givet os et større netværk. Det kan være svært at have god likviditet og styring i modebranchen. Derfor er det vigtigt at overskue ikke kun designdelen, men også den økonomiske side af forretningen.

Vores sparringpartner og mentor er en dygtig forretningsudvikler, som har givet os værktøjer til at skabe overblik og økonomisk struktur.  Det forpligter at være med i Fashion Accelerator, og mit råd til andre er, at man skal forsøge at implementere nogle af de mange input i en prioriteret rækkefølge. Så vil forløbet også bidrage til en positiv udvikling."

Rikke Mia Nygaard, ejer, M’agenzia – markedsfører tøjmærket Venus de Milo.   

 

Småfolk

Specifik hjælp til din virksomhed

”Vi syntes, at konceptet lød så godt, at vi straks sagde ”ja” til mentorordningen. Vi fik en mentor, som kunne se specifikt på vores udfordringer med design, produktion og organisation.

Vi var allerede begyndt at udvikle os fra at være små til at blive en mellemstor virksomhed rent organisatorisk. Vi havde tidligere taget kurser, der skulle hjælpe os til at komme videre. Her kunne man godt få nogle overordnede retningslinjer, men når man kom tilbage til en travl hverdag, fik vi dem ikke implementeret i organisationen. Med vores mentor blev vi tvunget til at gå i dybden, blive konkrete og få basale ting på plads. Og det har været rigtig vigtigt!

Netop kombinationen af seminarer og individuelle timer med vores mentor har været godt. På seminarerne har vi fået værktøjerne, og så har vi brugt vores mentor til at følge op på det rent organisatorisk og ledelsesmæssigt.

Som mentor var han god, fordi han kunne se os for, hvad vi er. Han kunne tænke ud af boksen. Han kunne se, at vi ville have et personligt ansigt og at vi også ville have lov til, at være vores værdier tro samtidig med at drive en virksomhed i vækst. Han turde holde fast på det, vi gerne vil være, men samtidigt skubbe til os og få os til at være det ambitiøst.

Hvis andre får muligheden, så sig ’ja’ – især mellemstore virksomheder. Sig for guds skyld ’ja’!”

Carina Olsen, salgschef, hos Småfolk.

                                         

Relateret info